Ansvarligt spil

At spille casino på nettet skal være en sjov og gerne indbringende oplevelse. Men for nogle tager spilledjævelen overhånd, og det kan i sidste ende resultere i, at man bliver ludoman. I denne artikel vil vi fokusere på, hvad du selv kan gøre for at undgå, at spillemanien tager magten fra dig.

  • Fordelene
  • Man kan lære analyseteknikker og statistik.
  • Mulighed for at vinde diverse gevinster.
  • Det er utroligt spændende.
  • Det er hyggeligt at spille i fællesskab.
  • Man kan opdage interessante nuancer af sport og spil.
  • Ulemperne
  • Nogle spillere er særligt udsatte for ludomani.
  • Hasardspil er potentielt vanedannende.
  • Huset vinder altid i det lange løb.
  • Gambling kan have en antisocial effekt.
  • Spillene og platformene er udformet til at fastholde dig.

Som med alt andet, er der både fordele og ulemper ved gambling, hvad enten det er fodboldodds, hestevæddeløb, roulette eller online spilleautomater

Hvad er ludomani?

Ludomani er sammensat af to ord: ludo og mani. Ordet ludo kommer af det latinske lūdus – spil. Mani betyder kort sagt sygeligt overdrevet opstemthed.

Kort og godt betyder det, at man bliver afhængig af spil. Vi har her samlet de mest typiske former for ludomani.

Problemspiller

Denne slags hasardspiller, har oplevet mindst én negativ konsekvens på sit eget eller andres liv af at spille. Personen forsøger typisk at skjule omfanget af sit spil, som oftest er langt over hvad der opfattes som normalt udefra. Selvom kriminalitet ikke nødvendigvis er på dagsordenen endnu, er der ofte allerede både løgne og tilbageholdte sandheder i spil på dette stadie.

Patologisk gambler

Også kendt som kompulsiv gambler, er denne type en officielt anerkendt, psykisk lidelse. Den patologiske gambler har ofte overskredet alle sine kreditkortbeløb og satser typisk løbende stigende beløb, over en periode på på op til flere år. Spilleren har ødelagt adskillige relationer grundet pengelån og oplever jævnligt en stærk spilletrang.

Der findes et globalt anerkendt paraply-term for denne tilstand: IGA (Internet Gambling Addiction). På dette stadie er det heller ikke usædvanligt, at den spilafhængige fortsat lyver sin vej til kontante lån og “bailouts” fra familie, venner og bekendte.

Binge-gambler

Denne slags gambler kan i perioder ikke styre sit forbrug af spil. Det meste af tiden er spillet under kontrol, men når først binge-gambleren går i gang, er det helt ustyrligt og har ofte kun én mulig udgang: udløbet kredit og tomt betalingskort. Spillet udfylder den samme rolle her, som binge-spisning, TV, sex og shopping kan have for andre.

Symptomet er altså ukontrolleret obsessiv adfærd, og gamblingvarianten af binging kan blive en dyr fornøjelse. Der er nemlig ingen grænser for, hvor mange gange man kan spille online casino, set bort fra loftet på ens kontantbeholdning eller ens kredit.

Kendetegnene ved en problemspiller

Er du i tvivl om du selv, eller nogen du kender, lider af spillemani? Find svarene her. Lad os se nærmere på hvilke kendetegn problemspilleren typisk har. Det er ikke alle tegnene, som er lige stærkt repræsenterede i alle spillere. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte nogle af de professionelle hjælpemuligheder, som er listet nederst i artiklen.

Nogle af de typiske kendetegn ved en problemspiller er:

  • Bevæger sig ud i tyveri eller svindel for at finansiere forbruget.
  • Sætter relationer, uddannelse eller arbejde over styr.
  • Rastløs og irritabel når der skrues ned for spillet.
  • Spiller for at indhente tabene.
  • Har forsøgt at give op, uden held.
  • Skal spille for stigende beløb for at få suset.
  • Lyver over for familie og venner om sit forbrug.
  • Er konstant beskæftiget med at skaffe flere spillepenge.
  • Spiller for at løbe fra følelser som angst, skyld eller depression.

Disclaimer: Denne artikel er udelukkende ment som information og vejledning, for de, der er nervøse for at blive ramt af ludomani, eller kender nogle, der er i risikogruppen for dette. Det er ikke nogen facitliste. Hvis du som læser alligevel føler, at du kan genkende dig selv i denne artikel, bør du omgående søge hjælp hos de professionelle og/eller melde dig ind i ROFUS.

Hvad forårsager ludomani?

Det antages, at op til 1% af danskerne lider af ludomani. Der er flere årsager til dette. Spil er blevet lettere tilgængelige og udbydernes marketing når ud til flere mennesker. Reklamebudgettet er også skudt i vejret, hvilket tydeligt bemærkes, når du tænder dit TV.

Her er nogle af de afgørende faktorer:

Biologiske faktorer

Ligesom to blade på et træ, er der ikke to mennesker, der er helt ens. Det betyder, at nogle af os er helt grundlæggende anderledes udformet, ikke mindst neurologisk set. Folk med ADHD, OCD, Aspergers og ASPD er i højere grad tilbøjelige til at falde for spilleafhængighed. Mænd er generelt set mere risikosøgende og dermed automatisk i større risiko. For kvindernes vedkommende er spilafhængighed typisk en form for dissociativ adfærd – en flugt fra virkeligheden.

Psykologiske faktorer

Fordi gaming giver en adrenalin- og dopaminrus, ikke helt ulig sociale medier og kokain, er aktiviteten per definition potentielt vanedannende. Ved tests på rotter fortsætter rotten med at opsøge en dopaminrus, hele vejen frem indtil den dør i processen.

Mennesket har ligeledes et evolutionært udviklet bias mod at søge aktiviteter, som frigiver diverse belønningsstoffer. Vores organisme er dog ikke udstyret til den teknologisk fremskredne, moderne hverdag. Det betyder i praksis, at vores systemer kan manipuleres i stor grad. Desuden bruger nogle spillere gambling som som en binge. Altså, ligesom at trøstespise og shoppe eller drikke, kan brugeren “trøstespille”.

Sociale faktorer

Gambling er populært og potentielt vanedannende på kryds af landegrænser, bydele, alder, race, indkomst, køn og seksuel orientering. Du har lige stor chance for at blive spilafhængig, uanset om du kommer fra velstand eller fattigdom og ligegyldigt om du er fra Skandinavien, Asien eller USA.Heller ikke uddannelsesniveau gør nogen nævneværdig forskel i forhold til at blive ludoman. Om du har en længerevarende uddannelse eller er faglært, så er risikoen for at blive smittet af spilledjævelen identisk.

Følgesygdomme ved ludomani

Spilafhængighed kommer desværre sjældent alene. Nogle af de mulige følgesygdomme som ofte er tilknyttet ludomani, er endnu mere angst, depression, alkohol og stofmisbrug og nedsat helbred grundet usunde madvaner.

Desværre kan spilafhængighed ofte medføre en nedadgående spiral af dysfunktion i misbrugerens liv. I værste instans kan den spilafhængige ende med at forsøge at tage sit eget liv. Og i allerværste fald lykkes dette desværre.

Den samlede realpris for både misbrugeren, familien og de pårørende, så vel som samfundet, landet og verden, er derfor uvurderlig. Nogle organisationer såsom forsikringsselskaber, har forsøgt at sætte tal på prisen på et menneskeliv, men der er ingen bred enighed om tallet.

Så vidt rent økonomisk aftryk angår, er der tale om personens sammenlagte afsæt i arbejdsmarkedet, forbrug, omkostninger for staten, og andre faktorer. Alt det, kombineret med etnicitet, uddannelse, alder og helbred, kan give en indikation. Det er dog i sidste ende stadig blot et forsøg på at kvantificere værdien af et liv, ud fra et konstrueret regnskabssystem.

Negative virkninger ved hasardspil

Her er de mest almindelige negative følgevirkninger ved spilafhængighed. Ved at spille ansvarligt og altid bevare kontrollen, kan du reducere muligheden for at komme ud for dem.

Relationer

Ludomani fører til ødelagte relationer – inklusiv problemer i parforholdet og med familien. Når først problemspilleren begynder at lyve og skjule sit spilleproblem, kommer tilliden i personlige relationer ud på skråplan. Derfra bliver det hele ustabilt, og “korthuset” begynder at kollapse, så at sige.

Økonomi

Hvis spillet tager overhånd, kan det dræne personens økonomi og endda medføre stor gæld. Problemspilleren skyer ingen midler, og vil bruge enhver given lejlighed til at skaffe spillepenge. Fuldstændigt på samme vis som en heroinmisbruger er konstant optaget af at skaffe penge til sit forbrug. Når vennetjenester, lån og pantsætning af personlige ejendele er udtømt, er der kun én vej, hvis spillet skal fortsætte:

Kriminalitet

I forbindelse med at skulle finansiere sit spilforbrug, kan ludomanen være nødsaget til at bevæge sig ud i kriminalitet. Det kan vise sig i blandt andet tyveri og svindel. Når ludomanen rammer dette niveau, er situationen yderst alvorlig. Som du kan se, er der ikke kun tale om spillerens eget liv - alt og alle omkring spilleren bliver nu direkte eller indirekte involveret, hvad enten de vil det eller ej.

Personlighed

En ludoman trækker store veksler på sig selv, og det kan gå så meget ud over selvværdet, at man forsøger at begå selvmord, hvis man ikke kan se nogen vej ud af problemet. Mentale problemer er udbredte blandt ludomaner, og kræver megen støtte og hjælp.

Er spilafhængighed et udbredt problem?

  • Der er desværre ingen tvivl om, at ludomani er et udbredt problem, og i takt med, at der bliver spillet for stadigt større summer, så er antallet af ludomaner desværre også støt stigende. Nedenfor kan du se nogle udvalgte facts på området.
  • Center for Ludomani behandler ca. 700 personer per år. Det svarer til 2 om dagen i gennemsnit.
  • Ludomani er desværre et voksende problem, både internationalt og herhjemme i Danmark, og vi så på den led en stor stigning fra ca. 85.000 til 125.000 ludomaner, fra 2005 til 2016. Muligheden for at oprette sig i ROFUS har gjort det nemmere at spore.
  • De mest aktive problemspillere har en alder fra 15 til 17 og er af hankøn. At kæmpe med spilafhængighed i så ung en alder er bestemt bekymrende, og flere kampagner er også begyndt at rette sig mod de unge spillere, der ofte modtager målrettede kampagner på mobilen.
  • De fleste ludomaner er aktive på arbejdsmarkedet (59%).
  • Flere og flere unge på under 25 udvikler ludomani i disse år, hvilket selvsagt er særdeles problematisk. Tallet er mere end tredoblet fra 2009 til 2018.

Hvordan kommer man ud af spilafhængighed?

Det første skridt til at komme ud af enhver afhængighed, er at erkende den. Her er 3 vigtige skridt, jeg ville anbefale til enhver problemspiller som er klar til at finde en løsning.

  1. Erkend problemet

    Indse, at din adfærd samlet set har negativ effekt på dit eget, såvel som andres liv. Prøv at se dig selv udefra, og kig nøje på, hvilken indflydelse spillet har på alle aspekter af dit liv. Spørg dig selv, om det er det liv, du gerne vil føre for altid, eller om der er plads til forbedring.

  2. Vær åben

    Der er ingen skyld eller skam med spilafhængighed. Skyld og skam tjener intet konstruktivt formål – du er ikke alene, og du kan godt komme igennem det, hvis du vil. Mange før dig har gjort det med succes, og der er masser af hjælp og ressourcer til at hjælpe dig, uanset hvem du er.

  3. Søg professionel hjælp

    Der findes adskillige organisationer og programmer til behandling af afhængighed – inklusiv ludomani. Nogle af dem koster penge, og andre er gratis. Det vigtigste er, at du kan få konkrete redskaber til at håndtere din situation, og få et velfungerende, balanceret og glædesfyldt liv igen.

Hvordan kan du hjælpe nogen med at håndtere en afhængighed?

Hvis du har en pårørende som er afhængig af pengespil, kan du ikke tvinge dine idéer ned over dem. Det du kan gøre, er at insistere på ærlighed og åbenhed i kommunikation, og demonstrere at du er accepterende og ikke-dømmende. Gør det klart at du er forstående for personens situation, og at du gerne vil støtte dem undervejs i processen, når han eller hun er parat til at generobre kontrollen over spillet.

Det er dog yderst vigtigt at du ikke tolererer løgne, tyveri eller anden antisocial adfærd. Jo mere, du tillader personen med problemet at trække dig og andre rundt ved næsen, jo værre bliver problemet, og i sidste ende tærer det også på din egen lyst og vilje til at hjælpe.

Desuden må du ikke være belærende og fordømmende i din adfærd og kommunikation, men du kan stille oprigtige spørgsmål, dels for at forstå situationen og dels for, at den spilafhængige får mulighed for at reflektere over dem – uden at føle sig irettesat. Hvis du begiver dig ud i det modsatte, så kan det have den stik modsatte effekt på den, der har problemet.

Her er de væsentligste punkter, som beskriver hvad du kan gøre eller ej, når du vil hjælpe en ludoman med at komme ud af afhængigheden. Der er ikke nogen nem genvej, men at have solid, moralsk opbakning gør processen meget mere overskuelig for den, der søger en vej ud af misbruget.

Det kan du gøre:

  • Åben og ærlig kommunikation.
  • Lyt og stil spørgsmål.
  • Sæt dig i personens sted.
  • Tilbyd at være en støtte, når personen er klar til at holde op.

Det må du aldrig gøre:

  • Tvinge dine idealer og adfærd ned over ludomanen.
  • Komme med moralprædikener.
  • Diktere hvad den spilafhængige skal gøre.
  • Hjælpe med pengelån til spil eller tolerere løgne og tyveri.

Husk på det gamle ordsprog: man kan nøde hesten til vands, men ej til at drikke. Det gælder også her, for det er afgørende for succesen, at den, der er ramt af ludomaniens spøgelse, selv ønsker at komme gamblingen til livs. Her kan motivation fra de nærmeste være en af de allerbedste hjælpemidler.

Kommunikation er også altafgørende. Sørg for at spørge ind til, hvordan det går (uden at forfalde til moralprædikener), vis jævnligt din støtte, og undgå at lade vedkommende gå for meget selv og tumle med problemerne.

Hvordan forebygger man selvmordsforsøg hos ludomaner

Hvis man går og frygter, at en ven eller pårørende (eller en selv) er i fare for at prøve selvmord, kan man heldigvis ringe og få hjælp hos Livslinien.

Når man ringer til Livslinien, er der en kompetent konsulent til at hjælpe på den anden side. Medarbejderen har god forståelse for psykologi og adfærdsproblemer såsom misbrug, og vil ofte kunne hjælpe den spilafhængige mentalt gennem episoden.

Livslinien kan træffes på tlf. 70 201 201 alle dage mellem 11:00 og 05:00. De tilbyder også support via chat og skrivdet.dk. For hvert succesfuldt selvmordsforsøg, er der ca. 10 som mislykkes. Ifølge organisationen selv, er der mindst 16 selvmordsforsøg per dag, og det aktuelle antal anslås til mellem 6000 og 12.000 pr år.

Alternativer til gambling

Nu, hvor vi er kommet gennem den lidt tunge del, er det på tide at kigge på noget langt sjovere. I denne sektion kommer jeg ind på nogle af de mange sunde alternativer til hasardspil. For selvom det er svært at finde noget, der erstatter din glæde ved gamling 1 til 1, så kan du prøve at finde en sportsgren eller et tidsfordriv, der sætter nogle af de samme kemikalier i sving i din hjerne.

Som du kan se ovenfor, er der absolut ingen mangel på sjove, spændende, sunde og kreative alternativer til hasardspil. Adfærden skyldes i bund og grund emotionel ubalance – og kun en person i hele verden har mulighed for at ændre ubalancen: Nemlig dig selv, selvom det jo bestemt også kan være svært at tage hånd om. Det er dig selv, som genererer alle følelserne, hvad enten det er glæde, spænding, frygt, eufori eller ekstase. Derfor er det dit ansvar som spiller at håndtere dine egne følelser – til stor glæde og gavn både for dig selv, og for verden og personerne omkring dig.

Som en sidegevinst kan du med al sandsynlighed dyrke samtlige fritidsinteresser, jeg har listet nedenfor, og det vil stadig kun koste dig en brøkdel af et seriøst gambling budget, selvom det til gengæld kan byde på lidt skrammer og en følelese af udmattelse. Forestil dig lige engang, hvad du kunne stille op med alle de penge.

Gambling: Giver spænding og sus i maven

Alternativ: Ekstremsport: klatring, skating, downhill MTB.

Gambling: Føles rart mens man gør det.

Alternativ: Bevæg dig – effekten kan mærkes både mens og efter.

Gambling: Hyggeligt at spille med vennerne.

Alternativ: Få en vennekreds med andre interesser – lav noget sundt i fællesskab. Eventuelt kan I lave mere uskadelige væddemål, hvor taberen højest skal tage nogle armbøjninger eller give en god bid brød.

Gambling: Giver ro i sindet.

Alternativ: Lær at meditere eller start i et tai chi-, yoga- eller lign. studie. Som aktiv meditation kan du lære at jonglere, male eller løbe en tur.

Gambling: Flugt fra virkeligheden.

Alternativ: Kom ud i naturen. Du kan også “flygte” på en god måde med en spændende bog, tegning, skulptur, dans og 1000 andre sjove aktiviteter.

Myter & fakta om ludomani

Gambling er omringet af en række misforståelser, myter og facts. Hermed vil jeg aflive de fem største gamblingmyter, og belyse nogle omkring hasardspil.

MYTE: Jeg kan vinde i det lange løb, så længe jeg bliver ved at satse mere og mere.

FACT: Faktisk er det altid huset, som vinder i det lange løb. Ellers ville der ikke være så mange casinoer som bliver ved med at køre rundt år efter år – og med pænt overskud. Spilleautomatens RTP (Return to Player) er baseret på maskinens livscyklus, og ikke på en enkeltstående spilseance. For hver gevinst er der et enormt antal tab.

MYTE: Jeg har sat mig grundigt ind i spillet, så jeg har større chance for at vinde.

FACT: Chancespil kommer an på matematisk sandsynlighed. Deraf navnet. Hvor nogle spil såsom poker kommer i nogen grad an på færdigheder, er spilleautomater, roulette og sportsodds fuldstændigt afhængige af de underliggende tilfældighedselementer, som du ikke har nogen indflydelse på.

MYTE: Jeg sidder på en varm spilleautomat, og fordi jeg lige har siddet og tabt i x antal timer, er der større chance for gevinst.

FACT: Dette er en alvorlig men forståelig logisk fejl. Selvom denne myte intuitivt virker sand, er hvert eneste spil baseret på en spritny beregning – uden nogen som helst hukommelse om forrige spillerunder. Der er tale om en iskold matematisk beregning, og oddsene er ikke til din fordel.

MYTE: Så længe jeg bliver ved med at spille, kan jeg altid vinde det tabte tilbage.

FACT: Dette er en emotionel, og ikke logisk baseret beregning. Vinderchancen er lige stor, hvad enten det er den første eller tusinde gange du spiller. Det eneste som chancen progressivt stiger for, er at du tømmer din bankkonto og ruinerer din økonomi.

MYTE: Jeg kan lave eller bruge et system som kan vinde over bookmakerens.

FACT: I gambling, på samme måde som i de finansielle markeder, er du oppe mod et helt team af professionelle, inklusiv quants, industrieksperter og “market makers” (huset). Det er disse folks job at drive en stærkt succesfuld forretning. Som enkeltstående individ, svarer det til at du prøver at krydse Atlanterhavet på en tømmerflåde. Oddsudbyderen eller onlinecasinoet har derimod et gigantisk containerskib. Hvem kommer først og hvem drukner?

Nyttige sider til hasardspillere

Center for Ludomani – Denne danske organisation arbejder med forebyggelse og behandling af spilleafhængighed. Centret er drevet af frivillige, og hjælpen er ganske gratis. Du kan få rådgivning og støtte hos Center for Ludomani via telefon og chat.

Dansk Misbrugsbehandling – Denne private behandlingsorganisation hjælper i forbindelse med al slags misbrug, inklusiv ludomani. Behandlingen er selvbetalt, men der er mulighed for større fleksibilitet og service, i forbindelse med forløbet. Der tilbydes også rådgivning for pårørende til misbrugere, hvad enten der er tale om spilleafhængighed, alkohol eller stofmisbrug.

BeGambleAware – London-baseret hjælpeorganisation som hjælper problemspillere. Organisationens mission er at holde folk fra spilleafhængighed. Her er der hjælp at hente både i forbindelse med forebygning og behandling, og BeGambleAware kan hjælpe på engelsk samt andre sprog.

ROFUS – Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Dette register giver mulighed for at låse dig sig selv ude fra pengespil. Det kan være en yderst hjælpsom mekanisme at bruge, når du vælger at tage styringen tilbage fra spillet. Udover ROFUS kan du som spilafhængig også aftale selvpålagt karantæne hos alle fysiske casinoer.

Please turn your device for the best gameplay
Ved at bruge denne hjemmeside, accepterer du brugen af cookies for at optimere din brugeroplevelse. Mere info på vores side om cookies-politik.