Indtægterne for dansk online casino stiger

Det regulerede danske spillemarked afsluttede 2015 på imponerende vis, da det kunne fremvise stor vækst i indtægterne hos de autoriserede online spiludbydere.

Ifølge de tal, som Spillemyndigheden frigav i denne uge, er omsætningen for sportsbetting og onlinespil steget med 21% op til 910 millioner kroner i løbet af det sidste kvartal af 2015. Spillemyndigheden startede 2016 med 15 autoriserede spiludbydere og 35 autoriserede online casinoer.

Odds og betting var klart den største vinder, både i fjerde kvartal, hvor industrien steg med næsten 32% til 560 millioner kroner, men også over hele året, hvor betting indtægterne steg med 14% til 2,03 miliarder.

Desværre viser Spillemyndigheden ikke særskilte tal for indtægterne for online og landbaserede odds, men uanset dette, tog betting markedet virkelig fart i slutningen af 2015, efter at have oplevet en gennemsnitlig kvartalsvis vækst på mellem 5-10% i løbet af årets første ni måneder.

Indtægterne for online casino steg med 25% op til 350 millioner sammenlignet med året før, hvilket markerede det fjerde kvartal i træk, hvor casinoindustrien er vokset med 20% per kvartal, sammenlignet med 2014, hvor den gennemsnitlige kvartalsvise vækst lå på omkring 10%.

Til sammenligning afspejlede den danske online poker-industri det internationale marked, da den kunne rapportere en indtægt på 40 millioner, det samme tal som året før, samtidig med at den hverken flyttede sig særlig meget op eller ned i årets sidste ni måneder. De samlede indtægter for pokerindustrien i 2015 var 25% lavere end det højdepunkt på 220 millioner, som den nåede i 2012, det år hvor markedsreguleringen blev indført.

De cirka 25.500 spillemaskiner i danske haller og restauranter kunne rapportere en indtægt på 385 millioner i fjerde kvartal. Selv om det kun var en stigning på 2% fra Q4 2014, forlængede det industriens vækstperiode til fire kvartaler. De totale indtægter fra spilleautomatindustrien var 1,55 milliarder, hvilket markerer en vækst på ca. 3% fra 2014.

Indtægterne for de syv autoriserede casinoer i Danmark faldt med 6% til 89 millioner i Q4, hvorimod den totale indtægt for 2015 steg med næsten 5% til 340 millioner kroner.

De samlede indtægter for det danske spillemarked forventes at stige med næsten 8% til 8,35 milliarder, mens forbruget per voksen dansker steg med 8,5% til 1900 kroner.